top of page

real data analysis and trendlines on social policy kpi's, for a gradual improvement of best established practice.

  • Writer: jacob sejersgaard-jacobsen
    jacob sejersgaard-jacobsen
  • May 7
  • 15 min read

Updated: May 12


min nye bog udkommer snart på saxo, hvorfor denne teaser på 10 sider frigives til interesserede.

det er ret kedelige sager, om hvorledes forskellige policies virker, og hvordan kpi forbedres.

fx trendlinien for freedom of speech, social mobility, and impunity-corruption index.


. . .



. . .


uddrag fra første kapitel.


A tassy gal on the highway.

 

Vi observerer, at vores tilflytter fra Tasmania,

for nylig har åbnet en udstilling om grevinde danner,

 

og jeg antager, at det er samme præsidium, altså folkevalgte udvalg,

der afviklede arvefølgen i kongeloven, da knud blev underkendt til magrethe,

 

og gennemførte lens-afløsningen i 1920, og det lidt forstoppede overhus i 1957,

som producerede udstillingen, der vel sagtens gav et udemærket indblik i den historie.

 

 

Jeg anbefaler dette folkevalgte udvalg, at producere en udstilling om knuds lille præsidium,

der ændrede den ret latterlige, absolutistiske kongelov indført af frederik d3 efter 30 års-krigen,

 

og for ikke at gøre udstillingen alt for kedelig; inkludere forhandlingen om grundloven 1957,

der udsatte befolkningen for et populistisk folketing, som let kan udvise ret totalitære tendenser,

 

hvis embedsværket, som ifbm udflytningen spredtes meget sporadisk ud over det danske land,

ikke tillægger sig en lidt eftertænksom indstilling, iht deres embede seneste mandat & råderum –

 

samt sender forslag om forbedring af gældende lov, via de politiske bagland, eller p17 udvalget,

i stil med de kommentarer til gældende lov, som dommerforeningens formand jævnligt stiler ind.

 

 

Min seneste udgivelse beskriver bl.a. spillover-effekten fra de nye virkemidler i konflikten i øst,

som fornylig er addresseret i en ny drone-afdeling i forsvaret, og anbefaler et sådant p17 udvalg,

 

i hver kommune, korresponderende med hvert et amt, evt med en parlamentarisk undersøger,

i sager hvor lidt for snedige embedsmænd, underholder os med misvisende streger i journalen,

 

hvormed tabula rasa indføres på mis-visningerne, efter undersøgelse af et p17 udvalgs-team,

som også besidder mandat til disciplinær aktion, samt mulighed for korrespondance til p17/ft,

 

i de tilfælde hvor embedsmand eller p17, ser muligheden for en forbedring af gældende love.

 

 

Særligt politi, forsvar, fængsels-væsen, psykiatri, hospital & beskyttet bo, såkaldt sektor 4,

hvor borgernes selv-bestemmelses-ret blive sat ud af spillet, har deres egen interne journal -

 

samt deres egne interne faglige tilsyn, som med dette c&b fra eksterne p17 embeds-udvalg,

vil medføre en del underkendelser af de interne faglige tilsyn, deres kolleger de dækker over.

 

 

Siden vor tilflytter stammer fra en angel/saxisk tradition, uden absolutisme siden 1688,

er udgivelsen også en komparativ analyse af deres nuværende system, uden en forfatning,

 

hvor mekanismer i embedsværk, vedtaget af hoc & hol, addresserer problems of legitimacy,

og mine anbefalinger om et p17 udvalg i hver kommune & amt, gør sig også gældende for dem.

 

 

Jeg anbefaler afslutningsvis vores nye tilflytter fra tasmanien, at tage bladet fra munden sin,

og korrespondere med knuds præsidium på tinge, hvis hun er i tvivl om sit mandat & råderum.


. . .


real data analysis and trendlines on social policy kpi’s,

for a gradual improvement of best established practice.

 

 

I dont do a lot of trivia, because I'm a very serious fella - but this one caught me off guard.

 

a generation in tech is 2-3 years, and obviously, every new one is dependent on live feedback & trouble shooting from active users of the last couple of g. so this article is a premium example of why thou decision making body may need a little more than trade shows, and familiar providers, to keep up with what used to be the frontline competitive. this will be sideways.

 

now i don’t do much militia neither, cause I'm a peace-loving free trade mercantilist, with wings of mercury on me two tap dancing happy feet - but i met a couple of silly fella's on the trade caravan, and so i train to be ready to knock whack & bam them right on the smucker chin chin, until they begin to behave in a more reasonable manner - usually in an adequate response approach, that leaves no hard feelings, when the little outstanding affair has been settled.

 

that being said, i had a reasonable takeaway from a communion at the public library the other day. not in a real campus, by the way, more like off off. like in way off in the mountain side. like alaska, hudson bay, the isles, cornwall, wales & strathclyde. on the real side of town. at least, if they had something to do, and got a reasonable return for their public taxes, it would be real. anyway – it was about p17 civil service oversight, providing public hogs with a live feedback.

 

no need to wait for them midterms, or uproot a batch of qualified/worn in civil servants for the 2nd chamber, 2 years into the sitting session of appointees for vox pop up, if such a p17 committee at every civil service geographic, provides oversight in the following manner; when a front-line servant is in doubt about leeway act mandate on a given assign, p17 will be on the line - and when a given servant will transgress on a given mandate, p17 provides adequate disciplinary action – ie; quite ordinary stuff, whether u dig the private or the public sector.

 

the interesting bit is the precedential ambiguity, which I would like to foster within the civil service - in contrast to the more standard automaton execution. best established practice will update every 2 years, but just like a failed riffle purchase with dire consequences, its improvement is dependent on live feedback from the frontline, and a constructive analysis of the actual effects of a given policy.

 

that brings us to statistic variables, and trendline, on a given set of data, within a very narrow field, scrutinized by a team of analysts. the hiring committee for each team, does not play palsy pals act my real book - and neither should the team in p17, cozy up to frontline. they are, however, like most of us doing sideways, dependent on a live feedback from the frontline, if a data set shall reflect the reality.

 

if it aint, we would all be living in a potemkin village, make believe or not.

 

with mostly kind regards from x nine,

 

in a trajectory fair dependent on adequate response,

and accreditation for 3 months of steady on the line wict social mobility itr,

because; we are sô smart, we gâme the system to our very own advantage and; vote for this bill.

 

(the 5 ect for 3 months on the line,

you tell me what to do simpleton,

from a dangerous organizer ith)


. . .


On the right to self-determination in sector 4, and 3 issues of urgent concern. 

 

While the annual check-up & proper diagnostics in primary care,

with referral to secondary specialists for preventive measures,

may lower public expense for tertiary emergency care providers,

sector 4 is still the most expensive of all social policy facilities,

since those clients are deprived of self-determination & upkeep.

 

As much as those clients appear a burden to the commons,

who may prefer to lock them away and enjoy the denominator,

while their relatives earn good money to facilitate the lodge,

this author supports the urgent rehabilitation of their free will,

and self-determination towards their own personal upkeep,

 

within a fold where a 3-curve didactic social policy reigns,

ie; young–old, retarded–smart, and destitutes–well off.

 

. . .

 

The English had success with ambulatory treatment of the 9 socalled funktionelle lidelser,

which the Danes translated into a policy of forced placements at hammel neuro-center -

resulting in a resounding critique, which that sitting session took great length to suppress.

 

The public cost of every single full lodge dependent is about 5.000 kroner a day, scandi rates,

and as much as they cherish their bragging rights on a whole range of social policy kpi’s,

this author questions their ability to prevent, rehabilitate & integrate subjects from sector 4,

back into a community, from which they were forcefully displaced by nefarious means.

 

. . .

 

My recommendation to redo the legal framework on the right to self-determination in psychiatric care is fairly well known, with an urgent emphasis on informed consent as thou ruling principle, since the various providers with a license to prescribe, are utilizing the current legal framework for prolonged forced detentions, and forced medical treatment, upon almost any clientele, they may come across.

 

Only clients with very violent behavior, or clients with serious self-damage, should be detained,

and only such clients should be treated to psychiatric medicines against their will, act p5.

 

The rest should retain their right to self-determination act p5, and may hence reject treatment,

or prolonged forced detentions, which more often than not, only worsen their condition.

 

. . .

 

My familiarity with public crackpot journals, as well as with groundhogs ability to scratch em up,

whereby rather unsuspecting individuals, will walk away from seemingly insignificant episodes,

furthermore raise a recommendation for our right to tabula rasa their journaleri from psychiatry.

 

If the client agrees with a provider on diagnostics, and experience relief from medical treatment,

they may continue with the prescription for the desired time period. If not, it goes tabula rasa.


Since an abundance of deep-fake material will be available at very low cost to many a prankstar,

as well as real opponents, with intent to cause serious physical harm, or permanent damage,

legal frameworks for gate-keepers on forceful placements to the ward, will have to be revised.

 

The community, including the local ground hogs, and relatives to the house of landlords,

remember with envy a time, when they could just call the bubby and fill up the ward.

 

In this jurisdiction, a subject’s primary care physician may call the cops, at any given time,

and a further mechanism is required, so decisions are not based on deep fake material.

 

The legislative framework for prosecution of deep fake material is already in place;

its forgery, and the intention of the forge, should determine the verdict in a p17,

if the evidence is substantial, and the team in such a p17, is up to speed.

 

If they are not, the costs on this subject matter will go ballistic.

 

with kind regards;

 

Do ska’ ik’ kalde mig for tue lind,

and

I’m drinking beer with jesus.

 

. . .

 

Has the rave party yet been set free,

with a little DI to get about for -

 

or were they all just lucked away,

in baron’s petty despondency,

 

the family’s orphanage treade?

 

. . .

 

Mind the hiring committee, mind the hiring committee;

it’s no big deal for his Majesty’s royal civil service -

 

their heads safely rest in the lap of Knut’s Presidium,

while a p17 in every muni investigate case by case,

 

as we do away impunity by insubstantial measures.

 

Since THOL often address problems of legitimacy,

it appears this issue has almost been solved –

 

some of them are well off, some of them destitute,

some had to pay speedin ticket, may go to jail.

 

I take it a mechanism will direct to the commons,

knuts lp, in case yet a Gaddafi, go for the reins?


. . .


Relateret til groundhog schwarzbody’s mange forsøg på forceret displacering;

i gutural & sangvinsk stilering, om ai`ku kan lave en sådan læseprøve for jer?

 

jeg bliver desværre nød til, at anmode arrangørerne om en skriftlig bekræftigelse på min deltagelse af dette offentlige arrangement, så jeg ikke spilder min tid med den offentlige ordensmagten i døren, som her på det seneste har foretrukket de mest mærk-værdige narrestreger i journal-føringen, fremfor direkte empirisk føling med felten - hvor de fleste oplever en ganske udemærket synergi til hverdag, med en vel afrettet tilstedeværelse, som vores interventioner i diverse sammenhænge skrider frem.

 

derudover har jeg et forslag til socialforvaltningen, som jeg netop har bedt en af tågehornets hønsemænd om, lige at stikke ind til udvalget ved først kommende lejlighed, og dytte lidt med.

 

odder er en ret almindelig kommune, med 24.000 indbyggere, og 10% arbejdsløse, hvoraf halvdelen er på dagpenge, ifølge indenrigsministeriets statistik, som muligvis er retvisende. forslaget handler om de 5% som ikke er på dagpenge, hvoraf mange har været igennem flere rædsels-regimer af skiftende karakter, som nu vist er afløst af et liv uden krav - som heller ikke rigtig har slukket deres utilfredshed.

 

forslaget er hverken nazi blå bloks '2% hurtigere om året trojaner, tag hvad du kan få, ellers bliver du sat på gaden (..) og forslaget er heller ikke thorning jubel idiots 'dobbelt så møj på kontant-hjælp, som en ufaglært på fuld tid, fordi det er synd for alle de grædende børn på væggene - men forslaget gør måske lidt op med et liv fuldstændig uden krav, da denne indstilling vil tvinge andre i meget hårdt arbejde for en, samtidig med den ikke tilfredsstiller vores almene udviklings-behov, uden jeg overfører alt for møj.

 

jeg er ret godt tilfreds, og måske endda lidt imponeret, over den efterfølgende trappestige løn-ordning, som efter et kedsommeligt stykke skrivebords-arbejde, blev stemt igennem med et meget bredt flertal, og jeg ser også med interesse på L12 & L13, der indfører muligheden for, at netop denne målgruppe kan tjene op til 5.000 kr om måneden, før de bliver trukket i laveste sats - et forslag som tiden måske er moden til, idet almindelige arbejdstagere på alle løn-satser, efterhånden har slået øjnene op for, hvor stor en besparelse det vil medføre, hvis enhver sidemand medvirker til, at enhver sidemand får en lille success oplevelse på arbejds-markedet - fremfor at vi slider hinanden til plukfisk hver evige eneste dag.

 

istedet for denne bitre kamp om hver evige eneste time på arbejds-markedet, lægger L12 & L13 netop op til, at alle de hårde karle, som oplever nedslidning på meget fuld tid, udemærket godt kan benytte afspadserings & dagpenge-ordninger med god samvittighed, hvis de lige husker at give en ordentlig god skulder til hvemsomhelst, som lige drysser forbi arbejds-pladsen i ny & næ, fordi det måske godt kunne være sjov at være mæ til noget alligeveller - for så opretholder vi jo på den vis hele puljen i 800 år.

 

lidt mere konkret er der stadig ikke tale om, at tvinge nogen til noget som helst overhovedet nogensinde, fordi genuine egen-motivation & selvbestemmelses-retten i min optik er primære grund-principper - men for dem som har lidt svært ved, selv at opsøge deres næste udfordring, lægges der op til matchmaking imellem de arbejds-søgende, som godt vil tjene lidt, og de virksomheder i kommunen, som er vel-kvalificeret nok til at jogge lidt med sådan en - om de nu er ved at trappe lidt ned, eller lidt op igen.

 

meget mere konkret lægges der op til, om man kan klare 1 dag om ugen i et kvarter, 2 dage om ugen i et kvarter, eller 3 dage om ugen i et kvarter, før man måske lige skal trappe lidt ned igen, før man ryger over i den kasse, hvor alle de rigtig hårde karle, som går 4-5 dage om ugen, går de godt nok, alligevel?

 

altså urban hit & run på den rigtige side af skranken, hvor man får løn for det man går og laver, med almindelig synergi & hr på, og så kan man måske finde lidt til kommode skuffen på vejen hjem.


virksomheder med under 5-10 mand har måske lidt svært ved at håndtere sådan nogle ordentlige fjummernikkere, men det kommer lidt an på social-forvaltningens individuelle vurdering af hver enkelte virksomhed, hvormed både vores kæreste grissebasser i den offentlige sektor, og de ledeste industri-kaptajner, uden øje for andet end egen interesse og mer værdis udnyttelse af alle deres medarbejdere, får lidt mere at lave - og det må jo være lykken for menigmand; 1.001 ting at øve sig lidt på, indtil man bliver knøvs nok til, at starte sin egen virksomhed, påtværs af alle kanalerne.

 

jeg bemærker naturligvis, at ved sidste mandtælling, var indbygger-tallet et par tusinde høveder lavere, og det er naturligvis alt sammen min skyld; for jeg er nemlig fortaler for tværgående infrastruktur, og at s-togs linjen fra grenå over århus til odder, forlænges til horsens, med små container-terminaler & industri-kvarterer i byplanlægningen på hvert et stop, selvom den reaktionære baron & dennes dengsehold, meget gerne vil have mig ûd herfra, måske på grund af netop især den indstillingen.

 

jeg overvejer også lidt at stille op til kommunal-valget, så det kunne måske også være derfor, at 3f's tæskehold havde klædt sig ud som baronens dengsehold i lysegrønt, hvorefter de forsøgte at banke mig ud af det offentlige rum nede på den lokale kro - men det er slet ikke sikkert jeg stiller op alligevel, og jeg rejser naturligvis også i god ro & orden, som mulighederne sig byder frem.

 

nå, men tendens-linjen for denne befolknings-udvikling er nu blevet lidt for kedelig, og den følger jo den tværgående infrastruktur, som enhver reaktionær baron med en meget stor wwwf græsplæne, og alle de selvstændige selvejer propriætære, som meget gerne vil gå med herremandens stûre træsko på, nok kan se, og jeg håber da vi kan få den vendt - om ikke med den tværgående infrastruktur sådan lige fra den ene dag til den anden, så med den interne omsætning her i kommunen - som vor 50-100.000 østarbejdere i l&f ikke hjælper alt for godt til med, når lønningerne hjem, trækkes fra den vekstport.

 

derfor forslaget om 1-3 dage om ugen i et kvarter, for de 5% som for tiden ikke oplever den allerstørste livskvalitet, i et liv uden krav.

 

synergi er rigtig nok i højsædet herfra, omend min begestring for forenings-støtten til wwwf, dnf & wall street journals sub daler lidt.

 

Strikke-klubberne, burda, og kowan, er der til gengæld ikke nogen der skal true på forenings-støtten, ligemeget hvor lidt de sælger.

 

mvh,

 

jacob/relab/dlh,

the zaporichia k.


. . .

 

A sample of online ai content, working its due influence on fb, and my deary blue.

 

 

I always hated my father because he was a motorcycle mechanic, not a doctor or lawyer like my friends' parents. The embarrassment burned in my chest every time he roared up to my high school on that ancient Harley, leather vest covered in oil stains, gray beard wild in the wind.

 

I wouldn't even call him "Dad" in front of my friends – he was "Frank" to me, a deliberate distance I created between us.

 

The last time I saw him alive; I refused to hug him. It was my college graduation, and my friends' parents were there in suits and pearls. Frank showed up in his only pair of decent jeans and a button-up shirt that couldn't hide the faded tattoos on his forearms. When he reached out to embrace me after the ceremony, I stepped back and offered a cold handshake instead.

 

The hurt in his eyes, haunts me now.

 

Three weeks later, I got the call. A logging truck had crossed the center line on a rainy mountain pass. They said Frank died instantly when his bike went under the wheels. I remember hanging up the phone and feeling... nothing. Just a hollow emptiness where grief should be.

 

I flew back to our small town for the funeral. Expected it to be small, maybe a few drinking buddies from the roadhouse, where he spent his Saturday nights. Instead, I found the church parking lot filled with motorcycles – hundreds of them, riders from across six states standing in somber lines, each wearing a small orange ribbon on their leather vests.

 

"Your dad's color," an older woman explained, when she saw me staring. "Frank always wore that orange bandana. Said it was so God could spot him easier on the highway."

 

I didn't know that. There was so much I didn't know.

 

Inside the church, I listened as rider after rider stood to speak. They called him "Brother Frank," and told stories I'd never heard – how he organized charity rides for children's hospitals, how he'd drive through snowstorms to deliver medicine to elderly shut-ins, how he never passed a stranded motorist without stopping to help.

 

"Frank saved my life," said a man with tear-filled eyes. "Eight years sober now because he found me in a ditch and didn't leave until I agreed to get help."

 

This wasn't the father I knew. Or thought I knew.

 

After the service, a lawyer approached me. "Frank asked me to give you this if anything happened to him," she said, handing me a worn leather satchel.

 

That night, alone in my childhood bedroom, I opened it.

 

Inside was a bundle of papers tied, with that orange bandana, a small box, and an envelope with my name written in Frank's rough handwriting. I opened the letter first.



forfatteren i kommentar-sporet 07/05-25,

about lunch after a changing of the guards.

 

bum bum, we shot you down, but no hard feelings.

 

now get back to work. we are losing a couple of hundred jocks on the front line every day, and about a dozen officers on the far side of town, both sides the border, so its a little chill these days. the attrition may go on - while I advocate for a 38th parallel.

 

now now, west point got a mind of their own, so does mi4 & mi5, and all elected delegates in the danish defense commission will react accordingly, as we observe their movements on the board from day to day. by now, schleswig/holstein & hamburg is about the only 2 free states in g, because of imperial leather and sinnelage, act the bonn declarations of 1955.

 

alle vores frie danskere er for længst hjemvendt, and we all commemorate wales & montgomery for their swift action a few days ago, as troop movements on the ground raised suspicion moscow would not keep to their side of the river, some vistula or oder.

 

in due time, when this tedious mediation has come to an end, will I take a ride in for the festivitas, on my relative’s side of town, and enjoy a walk in the park for a couple of days, as a free man among equals, who shall come to speak their mind, without any fear,

 

a bard on no od, telling a boyar what time it is...

 

until further notice, do i remain available for mediation, if wales decide to call upon this runner - you see, they have quite a mind of their own, and will act their own self-interest - just as my home buddy in wp, would let us all know, when he came a knocking on by.

 

now, a very short address to the People’s Congress, before i move along, or rather, to your functionaries in the civil service, set up after the Pendleton act of 1883, did away with the spoils system; if the governor orders the national guard to do away with all them opponents come election time, will my cozy home buddy team in 52 states follow suit, and fire, fire, fire away?

 

they are, after all, just following the chain of command, without that mechanism.

 

now get back to work, before this sitting lame duck, rips this holy place apart!

 

. . .


the valley of tollensee, recent times.
the valley of tollensee, recent times.
udgravning fra slaget ved tollensee, 1250 bc.
udgravning fra slaget ved tollensee, 1250 bc.
en høvdinge stav fra bronze alderen.
en høvdinge stav fra bronze alderen.
en admiral overvejer de nye virkemidler.
en admiral overvejer de nye virkemidler.

 
 
 

Comments


bottom of page