fremskrivninger & afledte dynamiske effekter i køl-vandet på diverse finans-politiske tiltag
- jacob sejersgaard-jacobsen
- Aug 16, 2022
- 3 min read
Updated: Aug 21, 2022
til mads lundby hansen,
økonomer ved cepos & ae;
pba mads lundbys artikel på cepos hjemmeside;
vi jeg godt introducere økonomerne i cepos & ae til fremskrivninger & dynamiske effekter.
mads lundby har ret i, at et løft på 250 milliarder kroner over 15 år er 10% af gdp ift år 2022 - men så er alverdens landes økonomiske punditter vel også enige i, at 7.5 milliard kroner i forsknings-udgifter om året, udgør ca 0,33% af gdp i indeværende år, samt at den estimerede effekt er 0,6374% per anno, idet;
110 = 100*(1+x%)^15 => (110/100)^(1/15)-1 = 0,6374%,
eller ca dobbelt så meget som de 0,33%, hvad let forklares vha den afledte dynamiske effekt.
spørgsmålet er naturligvis, om de foreslåede forsknings-udgifter skal findes på det økonomiske råderum, og dermed finansieres vha en statsobligation, eller om de skal findes ved reducering af unødvendige poster på finans-loven - fx lidt mere bruger-betaling på biblioteker, hospitaler eller løn-forsikringer.
ligesom storebælts-broen, og udvidelsen af hanstholm & århus havn, har betalt sig selv hjem på grundlag af brugerbetaling, som ikke kostede skat en krone, så vil bibliotekerne kunne hente ca 1 milliard til stats-kassen, hvis brugerne betaler 300 kr for et landsdækkende medlems-skab, og 10 kroner for hvert lånte materiale -
og ligesom hospitalerne bør tilbyde alle borgere en basis-pakke, som dækker de nødvendige sundheds-ydelser, og indføre betaling på de overflødige ydelser, så vil den offentlige dagpenge-ordning med fordel kunne overgå til en privat lønforsikring, således hver enkelt lønmodtager risiko-vurderes af a-kassen.
hvor dagpenge-ordningen kostede stats-kassen 35 milliarder kroner om året i 1995, så er den nede på 15 milliarder kroner i indeværende år, hvis kilden ellers passer. det vil med en arbejds-markeds-rate på 1.500.000 kroner, stadigvæk kræve 10.000 offentlige medarbejdere, som sidder & tæller dagpenge, oveni dagpengene.
der vil derfor være en offentlig besparelse på 15 milliarder kroner i dagpenge, plus løn & administration til 10.000 offentlige ansatte, hvis ordningen privatiseres. samtidig vil en person på dagpenge få en bedre behandling af alle sine medborgere, idet lønmodtagerne ikke længere spytter i a-kassen, vha skatte-kassen.
de offentlige ansatte som pt sidder beskæftiget med dagpengene, må da stille om til forsikring & pension, som vurderer hver enkelte lønmodtagers dagpenge-risiko; har en lønmodtager været fast-ansat i 9 ud af 10 år, er en løn-forsikring rimelig billig, ift risikoen på en anden lønmodtager, som har været arbejdsløs i cirka 8 ud af 16 år.
dvs risiko’en & prisen på en lønforsikring for hin enkelte, må de private forsikrings-selskaber & a-kasser fremover regne lidt på, i fri konkurrence med hinanden, til vores alles fordel.
. . .
derudover har cepos ret i, at en nedsættelse af selskabs-skatten & arve-afgiften, til de helt almindelige 5-15%, vil sætte gang i væksten herude i erhvervs-land -- men når jeg nu har fat i jer, vil jeg gerne forhøre mig, om I stadig mener, at vi alle skal arbejde 2% hurtigere om året, fordi vores produktivitet ellers falder bagud?
en jysk håndværks-mester ude i industri-kvarteret, med 4 cnc fræse-maskiner, 4 håndværkere, og 4 sekretærer i receptionen, øger jo ikke effektiviteten den vej. men det gør han måske alligevel, hvis kan hiver så mange ordrer hjem, at omsætningen kan bære 5 cnc fræsere - altså effektivitet vha den teknologiske kapacitet.
nogle af de nævnte forsknings-midler kunne fx tildeles inklusion af socialt udsatte, som vha faglig turnus & kursus-aktivitet, kan vinde fodfæste på arbejds-markedet, således de ikke falder bagud af valsen ifbm langvarig arbejdsløshed - nu da konkurrencen er blevet så hård derude, fordi vi har fokuseret på den humane effektivitet.
for hvis vi ikke investerer i opkvalificeringen af vores arbejdskraft, så bliver den såkaldte available labour pool rigtig dyr for de ansatte skatte-ydere i det lange løb. derfor foreslår jeg, at vi beholder de stats-støttede kursus-aktiviteter for arbejdsløse, samt stats-støtte til fag-lære, selvom den vil sænke effektiviteten en smule.
som beskrevet i min artikel 'keynes & hayek have left the room, og i de 2 vedhæftede xcel ark;
(woodonomics 1.2 – bnp, vækst & økonomisk råderum)
(woodonomics 1.3 – the forward take on dynamic effects)
step 1 og step 2 i woodonomics 1.3 har vi allerede gennemført, efter rød & blå bloks kæmpe-store bommerter i de foregående 2 valg-perioder. step 3 vil kræve et flertal i salen, for en udfasning af arbejds-markeds-bidraget på 1% pr år, samt for 36.000 man trainees / år, med løn-støtte på.
hvis dette tiltag lykkedes, vil det resultere i en vækst på 1.6% om året i 8 år, samt en helvedes dygtig, fleksibel & opkvalificeret arbejds-styrke, som vel at mærke ikke køre gylle i 8 år, eller står ved en cnc fræse-maskine til evig tid, selvom de konservative har læst adam smith & ricardo.
hermed lidt feedback på mads lundby's artikel, som har stået på min skærm i meget lang tid -
og øv jer nu lidt på det med frem-skrivninger & dynamiske effekter, gerne vha de 2 xcel ark.
2% hurtigere ville have kostet 350.000 private arbejdspladser, og 135.000 offentlige stole/år!
det havde altså været lidt dyrt i dagpenge-ordning. supply eller demand økonomi, anyone?
med venlig hilsen,
jacob sejersgaard-jacobsen
kløvermarksvej 5, 1.sal tv
8300 odder, danmark
www.det-liberale-hoejre.org
www.relabenergy.com
+45 29 46 98 65
Comments